Cykling i Canazei-området.

(uge 29&30 2006).

3-værelses på 2. sal.Vi har tidligere tilbragt både sommer- og vinterferier i Canazei, i de Italienske Dolomitter, og holder meget af stedet. Byen ligger i 1465m højde og med bjergene helt tæt på er der både vinter (ski) og sommer (cykling og vandring) alt hvad vi mener der bør være til en rigtig god ferie. Byen har vel omkring 1000 faste beboere, men ved spidsbelastninger (vinter) kan der indkvarteres over 40.000 i området. Vi mener efterhånden at kende området så godt, at vi godt tør tage af sted uden forudgående reservation, og alligevel få en god beboelse til den rigtige pris. Det viste sig at holde helt stik. 3-værelses- , med stort køkken og bad - lige i centrum og med kæmpe altan med udsigt over centrum. Og til afbudspris. !!

Der er mange gode muligheder for cykling, men ens for dem alle er at det enten går op eller ned. Og det vel at mærke over pæne distancer. Der er stort set ingen mulighed for at køre ”lige ud”, men holder man af ”at cykle bjerge” er det det rigtige sted.

I det følgende en beskrivelse af  nogle af de rundture vi kørte denne ferie, alle med udgangspunkt i Canazei. Den korteste ”rundtur” man kan køre er Sella Ronda.  Andre ”rundture” kommer let over 100 Km og meget let over 2000 hdm. Selvfølgelig er der altid muligheden for at køre op i et pas, vende cyklen og køre hjem igen – og der er nok at vælge imellem – ”Passo Pordoi” – ”Passo Sella” – ”Fedeia” – ”San Pelligrino” – ”Gardeccia” – ”Costa Lungo”. Det er faktisk nødvendigt at komme over et pas for at komme væk fra byen.

I det følgende fortalt lidt om 7 cykelture med udgangspunkt i Canazei. I alt 539 Km og 14417 højdemeter.

 

16. Juli.  Sella Ronda:

”Passo Sella”-”Passo Gardena”-”Passo Campolungo”-”Passo Pordoi”. 64 Km – 1980 højdemeter.

Forude Piz Sella. Meget populært klatre områdeVi ankom lørdag i uge 28 og  vidste området (Canazei, Alta Badia og Val Gardena) holdt deres årlige ”Sella Ronda Bike Day”. Det betyder at det, som mange kende som ”Sella Ronda” som er den 55Km rundstrækning der forbinder de 4 store ski-byer hernede er helt friholdt for biler ml. kl. 08,30 og 15,30, og alle er indbudt til at køre turen på cykel. Det eneste der kræves er en cykel med den rigtige gearing og en rimelig god kondition.

Turen som vil jeg betegne som den flotteste cykeltur i verden, går over 4 bjergpas. Med uret rundt, er det først ”Passo de Sella” med 2244 m. Herefter med ”Passo Gardena”  med 2137 m Så ”Passo Campolungo, 1875 m og til sidst ”Passo Pordoi”  med 2239 m. På alle op og nedkørsler er vejkvalilteten god, og når så vejret var som denne dag er det en ren fornøjelse. Deltagerantallet var sidste år 1200 og garanteret højere i år. Alle der har lyst møder blot op og kører turen. Der er mulighed for start i alle byer og ingen form for konkurrence, tilmelding el. andet. De fleste er på racercykel, men også mange på MTB. Karakteristisk for turen er at det enten går op eller ned. Efter én endt nedkørsel starter den næste opkørsel umiddelbart efter. Alle stigninger er nogenlunde ens. Mellem 6% og 7%, hvilket betyder der skal arbejdes pænt... og bagude hæver Marmolada sig + 3300 m

For vores vedkommende betød det tilslutning fra Canazei som var ekstra 9 Km. D.v.s. vor første opkørsel var ”Passo Sella”. Godt 11 Km inden nedkørslen mod Val Gardena.  Umiddelbart før toppen på denne opkørsel komme vi forbi  en af de meget populære klatrevæge i området(Torri del Sella). Og på en god dag som denne kan man være sikker på at opleve adskillige klatrer der netop har påbegyndt el. måske allerede er flere hundrede meter oppe. Helt oppe får man en udsigt der simpelthen tager pusten helt fra en. ”Sasso Lungo” et af de smukkeste bjergmassiver tårner sig op helt tæt på og inviterer til vandreture rundt om – og op på - , hvad også mange mennesker gør såddan en solskinsdag. Mod sydøst ses Marmolada og gleschen på toppen tydeligt (ca. 10Km i luftlinie), og ikke mindst – mod nord har man et glimrende udsyn over den nedkørsel der venter mod ”Plan de Gralba”.

Efter toppen -  og efter godt 5 Km nedkørsel drejes fra mod Covarra og der køres op i ”Passo Gardena” som er små 6 Km. inden toppen. Her som på alle andre afsnit af turen står de lodrette klippevæge skarpt mod den blå himmel.

Passo PordoiDolomitterne er noget specielt – og måske endnu mere i dag hvor bil- og motorcykeltrafikken er indstillet. Normalt er der en pæn traffik af biler op i passene som er udgangspunkt for mange vandreture, og af motorcykler der ofte i flok snor sig op og ned i serpentinersvingene.

Efter Passo Gardena er der igen en enestående nedkørsel, hvor man flere gange bør stoppe op og ”få det hele med”, hvilket er umuligt med fuld fart på cyklen. Små 10 Km, på rigtig god vej til byen Covarra, hvor også opkørslen til ”Passo Campolungo” starter. Det eneste af dagens 4 pas der ikke når over 2000m. Grønne marker og skov helt til toppen som nås efter 6Km....og så er det bare nedad.....

 

Så ca. 4 Km ned inden dagens sidste opkørsel - de 10 Km til toppen af Pordoi i 2239m højde. Helt mærkeligt at se alle passene med så få biler (de der holder på P-pladserne her, nåede herop inden vejen blev lukket), og stort set ingen motorcykler.det skal der også være tid til Herfra er der bare at holde godt fast og bremse lidt når hastigheden bliver for høj, de sidste 13 Km tilbage til udgangspunktet – Canazei. Når vi kører turen som i dag, og undervejs giver os tid til at nyde naturen og udsigten, er det en tur på ca. 4 timer. I dag var temperaturen konstant over 30ºC, hvilket er helt perfekt.

Tilbage i byen igen, hvor byfestens boder lokker med kolde øl - og det er jo ikke det værste oven på sådan en tur.

 

18. Juli

”Passo Fedaia”-”Colle St.Lucia”-”Passo Giau”-Passo Falzarego”-“Passo Pordoi”.113 Km – 3340 højdemeter.

I denne feries sidste uge (uge 30) har vi tilmeldt os et 6 dages etapeløb ”Giro delle Dolomiti” En af denne turs etaper er netop denne tur som vi fik mulighed for at forsøge os med før tid. Noget af turen kendte vi i forvejen, men sammenholdt med et ønske om gerne at køre ”Falzarego” hvor vi ikke tidligere havde cyklet, passede det fint.

Passo Fedaia  m/Marmolada tæt på

Igen havde vi en dag med temperaturer midt på dagen op til 37º - 38º. Som er helt perfekt blot der er rigeligt med væske. Et punkt vi senere på dagen måtte sande vi ikke havde kalkuleret helt korrekt. Men som udgangspunkt er ”Passo Fedaia”  og den opstemmede smaragd-grønne sø i 2057 m, et meget smukt sted at gøre den første korte pause. Fra Canazei er der godt 12 Km herop, og passet er udgangspunkt for mange vandreture og i et vejr som denne dag også vældig godt besøgt. Tættere ind under Marmolada som hæver sig mod syd, kan du næsten ikke komme. +3300 m høj, og med sin evige sne og den imponerende gletscher. Mod nord kigger du op mod ”Porta Vescovo” hvorfra (en god times vandring herfra til toppen) man måske får den allerflotteste udsigt i Dolomitterne.

Vindvesten på (selvom det er over 30º-du er våd af sved og vil blive kølet ned i vinden) og nedad en 15 Km lang, temmelig heftig nedkørsel. Vi husker den godt fra tidligere opkørsler. Flere strækninger med 15% og 18% stigning uden serpentinere. Men nedad er der altså knald på. Det falder 1000m over 14 Km. Undervejs ned passeres flere små byer, bl.a Malga Ciapela, hvor liften går til ”Punta ”Roca” (3250 m) som er det højeste liften når på ”Marmolada”.

Opkørslen til Colle St. Lucia giver udsigt over Caprile

Skiltningen er ret god så selv om vi nu bevægede os ud i et område vi ikke tidligere havde kørt var der ingen problemer med at finde vej. Vi drejer fra i Caprile, og kører mod Cortina. Colle St.Lucia kommer kun op i godt 1500 m og kan derfor måske ikke kaldes et pas, men opad i 6 Km er dog alligevel ret hårdt. Herefter en 4 Km nedkørsel – inden vi rammer dagens virkelige prøvelse. ”Passo Giau” er blandt de nyeste farbare pas i Italien og forbinder Ampezzo med Selva di Cadore. 10 Km med en højdeforskel på 898 m. Gennemsnit 9% og max 14%.På vej op ad "Giau" Ingen flade stykker hvor der kan slappes af. Så man ved godt hvad man skal lave i godt og vel én times tid.!!  En fantastisk stigning som starter i skov, bliver mere og mere åbent og gennem serpentinere åbner den ene forrygende udsigt efter den anden. Helt oppe er udsigten overvældende. De for os efterhånden kendte bjergmassiver blander sig med de nye her i området. Når man har læst så meget om området er det godt at se de er der – ”Croda da Lago” – ”Sorapis” – ”Tofane” – ”Cristallo”- osv.

 

 

 

Også her - fantastisk udsigt.- "Nuvolao" i baggrunden     Dolomitterne er noget specielt. "Croda da Lago" set fra Passo Giau

 

Heroppe mødte vi i øvrigt de eneste danske i de 14 dg. vi var i området, og på deres kendte og forventede spørgsmål ”om det ikke er hårdt at cykle herop” – og til det, er der kun et svar. ”Jo – det er ganske aldeles vidunderligt hårdt !!!!” – For med solen i nakken og langsomt der-op-ad, så ér det sådan det skal være. 

Vi nød udsigten, købte én liter vand og aftalte af sætte os ind på en restauration når vi kom ned igen – inden opkørslen til ”Falzarego”.Der kom blot ingen restauration på vor vej, og selv om Falzarego-opkørslen fra denne side ikke er speciel slem (11Km med en stigning på 500 m) er det alligevel hårdt når vandflasken er tom allerede eft. et par Km. Først 1 Km før toppen var der muligheder. Men da hang drøblen også ud over styret. Tjeneren spurgte om colaen skulle være stor el. lille – som om det betød noget – bare den kom NU !!!!Panorama terrassen på toppen af Pordoi.   ½L Cola og masser af vand og væskebalancen på plads inden nedkørslen (10Km), som er lidt mere spetangulær end opkørslen. Vel nede er der så et stykke med noget af det fladeste i hele området. Turen fra Livinalongo til Arabba (se omtale af turen d. 20 Juli). En tur på 10 Km den kun stiger 200m, inden ”Passo Pordoi” som er en af de pas vi skal over for at komme til el. fra Canazei. De 10 Km op til toppen i 2239m højde, og 13 Km ned. Alt i alt en rimelig hård tur, som vi får fornøjelsen af d. 3. August igen (Giro delle Dolomiti).

 

 

19. Juli.

”Gardeccia”. 29 Km. - 680  højdemeter.

Egentlig havde vi bestemt os for en slapper i dag, men vejret var godt og op ad dagen meldte der sig lidt rastløshed. Lotte nævnte vi kunne prøve at køre den lille tur ned til Pozza og prøve at køre op til ”Gardeccia”. I det løb vi skal køre er der på en af etaperne indlagt en stigning med udgangspunkt lidt syd for byen her.10% stigning - lige fra starten Vejen går egentlig kun op til et skiområde/vandreområde og må kun befærdes at rutebusser som kører turisterne til og fra, altså bortset fra en bus pr kvarter – ingen traffik. Selve opkørslen er kun 6,5 km lang men med en højdeforskel på godt 600 m, derefter vender man cyklen og kører ned igen. Udgangspunktet er 11 Km syd for Canazei.  Vi trillede stille ud gennem byen med hovedvejen ned gennem dalen (Val di Fassa) til afkørslen Monzon/Gardeccia.

Hvad stigningen måtte mangle i længde har den så rigeligt i hårdhed. Starter lige på og hårdt med 1500 m med 10% - gennem det lille byafssnit ”Monzon” flader det lidt ud for så igen de sidste 3 Km at stige – i perioder op mod 20%. Det meste af vejen er det igennem forholdsvis tæt skov, og med solen bankende lige ned i nakke viste mit termometer Lotte helt oppe v/grusvejen - netop fri at 20% stigningen40 grader i solen. Næsten 38 minutter tog jeg om det lille stykke og måtte lide den tort at holde pause undervejs. Lotte kom nogle minutter senere, men cyklede hele vejen op.  Vi har tidliger været heroppe, med bussen for at vandre. Massivet er måske bedre kendt som ”Rosengarten”. Men vi har haft en af de helt store oplevelser heroppe med en tur til "Scalieret

Jeg ved stigningen har været nævnt i ”Giro de Italia” sammenhæng, som afslutning på en etape. - Den vil jeg glæde mig til at se.

Samme vej ned, med stor agtpågivenhed for få sec. efter du har sluppet bremsen, kører du 50 Km/t med det  samme.!!

Og så var det bare roligt hjem til Canazei igen – op ad bakke.

20 Juli.

”Passo Pordoi” – ”Arabba” – ”Livinalongo” – ”Passo Fedaia” – ”Canazei”. 68 Km – 1790 højdemeter.

 

Hvad der venter fra toppen af Pordoi - herligt. !!Udgangspunktet for denne tur var at køre op på bagsiden af Fedaia. (den vi kørte nedad d. 18). Og hvis man ikke ønsker vende cyklen og køre retur, er den korteste tur denne. D.v.s. først over ”Pordoi”, og en dag som denne, hvor vejret er fint og temperaturen kun her om formiddagen er under 30°C, er der tilsyneladende mange der har fået den samme ide. Konstant passerer man - og passeres man af cyklister. De fleste nok på vej rundt med ”Sella Ronda” som jeg tror er en af de mest befærdede cykelruter overhovedet. Ikke noget at sige til det for ”Pordoi” og ”Sella” er to af de absolut flotteste bjerge at cykle.

Fra toppen af ”Pordoi” går det nedad mod Arabba. En herlig nedkørsel, lige så lang som opkørslen, og igen videre fra Arabba mod Livinallongo. Her er det 10 Km med kun 200 m fald. En herlig tur. Ligesom at køre i god medvind, med floden Cordevole løbende endnu dybere nede i slugten og til tider fantastiske udsigter.

 

Det "flade" stykke til Livinalongo.Frokost i "Bosco Verde" - Den grønne Skov2 Gondoler på vej fra "Malga Ciapela" til "Punta Roca"

De sidste 2 Km falder yderligere 100 m, og efter man er kørt igennem et par tuneller, står vi ved opkørslen til Fedaia. Imellem os og toppen er der nu ca 13,5 Km og 1000m i højdeforskel. Incl. en frokost, som vi valgte at stoppe for i “Bosco Verde” (Den grønne skov) var det en tur på et par timer. Først gennem skov og et par Lotte på vej -1 Km til toppen - 18%mindre byer. Forbi gondolen til Marmoladas top. Op over de lange stejle stykker uden sving og de sidste 10-12 serpentinere med op til 18%.

 

Lago de Fedaia i 2057 m

 

 

 

 

 

Marmolada-gletcher

 

 

Igen i dag havde søen heroppe den smaragd-blå/grønne farve som kun bjergsøen kan ha’.

Og så var der bare godt 13 Km hjem som blev kørt uden at træde en eneste omgang i pedalerne.

 

 

23 Juli.

Sella Ronda (den anden vej).

”Passo Pordoi-”Passo Campolungo”-”Passo GardenaCampolungo”-”Passo Sella”. 64 Km – 1980 højdemeter.

 Det gode ved rundture i bjergene er man blot kan køre dem den anden vej rundt og således få en helt anden oplevelse. Således også med Sella Ronda. Det bliver en helt anden tur, hvor man oplever opkørsler/nedkørsler og dermed den omgivende natur på en helt anden måde.

Så vi tog turen fra d. 16. og vendte den om. !!!! Og se blot billederne. Det bliver man aldrig træt af. !!!

"Sasso Lungo" i baggrunden

Passo Sella - dagens sidste pas     Sella-masivet - set fra Sella-opkørslen

24. Juli.

”Passo Sella” – ”Val Gardena” – ”Ortisei” – ”Passo Pinei” - ”Castelrotto” – ”Passo Nigra” – ”Passo Costalungo”- ”Vigo” – ”Canazei”     114 Km – 2611 højdemeter.

Passo Pinei 1437 mDet er altid spændende at planlægge ture man endnu ikke har prøvet, og selv om vi kendte noget af denne tur i forvejen ville vi komme ud i ”helt ukendt” land. ”Passo Sella” har vi efterhånden være over nogle gange, men har aldrig cyklet helt til Val Gardena før. Så turen hertil og videre til Ortisei havde vi hidtil kun kørt i bil, men nedad hele vejen. Først eft. lidt søgen fandt vi den rigtige vej ud af Ortisei mod ”Castelrotto”, som var 4 Km opad med bl.a. en lille 20% stigning op over ”Passo Pinei” (1437 m). Herfra var det så på god vej ned til og Castelrottogennem ”Castelrotto” og ”Siusi”. Vi var nu i 1000 m højde, men vejen fortsatte sit fald. Vi blev lidt betænkelige for vi vidste vi skulle op igen. Først i godt 500 m højde, med udsigt over Bolzano-motorvejen drejede vi igen ind i landet mod Passo Nigra. Inden vi var helt nede var der en lille opkørsel til Présule, som ville betyde vi kunne spare 3 Km, men opkørslen var markeret med 28%. Vi diskuterede det lidt – og jeg vandt – vi kørte udenom.Udsigt over Bolzano-motorvejen

 

Vi havde nu kørt 61 Km og vidste opkørslen var godt 25 Km., så undervejs opad ville vi gøre en kort pause, få lidt at spise og fyldt dunkene igen. De første 6 – 7 Km af turen var det stejleste. Herefter flader det ud over et par Km, for igen at stige de sidste 15. Et par Km inde på den anden del holdt vi pause i den lille by Tires.

Pause i Tires

 

Fra ”Passo Nigra” (1688m) til ”Costalunga” (1745m) er der ca. 6 Km og stort set ingen højdeforskel, så det var en nem tur. Ligesom Costalunga som over nogle Km er næsten flad på toppen, inden nedkørslen starter.  På den sidste nedkørsel var vi nu kommet ind på en lidt mere trafikeret vej (forbinder Bolzano med Val di Fassa) men nedad betyder det mindre. Dels kører vi lige så stærkt som bilerne og dels er de gode til at tage hensyn. Fra høj solskin havde himlen nu taget karakter af noget mere truende, som det jo kan ske ganske hurtigt i bjergene. Det blev dog aldrig til mere, og der var opklaring igen hen under aften.

Nede i dalen igen, var det så blot de sidste 10 Km op til Canazei igen.

 Passo Nigra    Turens indtryk skylles ned

 

26. Juli.

”Passo Fedaia” – “Caprile” – “Alleghe” – “Cencenighe” – “Passo San Pellegrino”. 89 Km - 2050 højdemeter

 

Passo Fedaia - igen !!

 

Passo San Pelligrino havde et par dage i forvejen givet os en kæmpe olevelse (læs Bepi Zac), og det ville være fint at have den sidste cykeltur her i området netop med dette pas. Vi enedes om at det skulle være den modsatte vej af hvad vi tidligere havde cyklet den (i 2003), hvilket ville betyde vi skulle starte over Fedaia. Det var nu 3 gang vi var over denne på denne ferie, men det bliver man aldrig træt af. Turen betyder også at vi faktisk cykler rundt om Marmolada, hvorfor turen hurtig blev til ”Rundt om marmeladen”. I forhold til den nedkørsel vi tidligere havde kørt på Fedaia, blev den nu forlænget med ekstra 14 Km., genne byerne Caprile, Alleghe og Cencenighe og med en hældning og hastighed så der var tid til at opleve noget. Specielt vejen rundt om søen i Alleghe er noget helt specielt.

 

 

 

Nedkørsel fra Fedaia  Nedkørsel fra Fedaia  Nedkørsel fra Fedaia

 

 

Efter at have passeret en lang og grim tunnel, påbegyndte vi de 19 Km mod toppen. Opkørslen er hård. Specielt et stykke midt på, hvor man rundt om hvert sving møder skilte med 15% og 18%.18% mod San Pellegrino.Samtidigt havde vejret trukket lidt sammen, så da vi var næsten oppe blev vi ramt at de første dryp. Det var stadig 28°C men vandet var koldt, så vi trak ind under et hus, men allerede eft. et par minutter var det ophørt. Vi vovede os den sidste Km til toppen og fik heldigvis lov at køre ned i tørvejr. Nede i dalen igen måtte vi have lidt i depoterne igen inden vi nåede helt hjem.

En parasol, en ”panini”, en cola og en espresso – gør meget ved det !!

 7 fantastiske ture blev det til, i et fantastisk cykelområde. Vejrmæssigt var vi rigtigt heldige og kunne veksle ml. at cykle el. vandre nogle ture. På vore vandreture i år blev det til 2 ture lidt ud over det sædvanlige. Sidste år havde vi forsøgt os med lidt ”Via Ferrata”, hvilket var helt nødvendigt at prøve igen. Læs ”Bepi Zac” og ”Brigata Tridentina”

.

Vand fra vandposten i Canazei Bruseghin har været her