Canazei sommeren 2007

 

Ferien havde fået en god begyndelse. Efter den første uge som var delt ml. Frankfurt og Ravoire, var det nu tid at bryde op og komme videre mod Canazei.

Fra Ravoire i Schweiz gik turen over St.Bernard og ned mod Aosta, hvor vi ville på motorvejen så hurtigt som muligt.

Herefter tværs over det flade norditalien - Milano, Bergamo, Brescia – det gik helt planmæssigt indtil vi havde passeret syd om Gardasøen og skulle nordpå mod Bolzano. Det var jo lørdag og dermed også "store skiftedag" på alle turiststederne, hvilket betød motorvejs-trafikken gik fuldstændig i stå, og 75 på motorvejen tog næsten 2 timer. Cesa SoracreppaSå klokken var 17,00 inden vi trillede ind i Canazei efter i alt 600 km og 8 timers transport.

Vi havde ikke reserveret en lejlighed/hotel, men forsøgte os først i  ”Cesa Soracreppa", hvor vi tidligere havde boet også uden forudgående reservation.  Og igen var vi heldige.  Byens bedst beliggende lejlighed, i 8 dage. Plads til 6 personer, og kæmpe terrasse lige ud til byens centrum. I løbet af få min. var vi installeret og i byen for at købe hvad vi manglede. 

Canazei har under 10.000 indbyggere, men i højsæssonen (som er om vinteren) kan den rumme over 40.000 mennesker, så vi er ikke så bekymrede for ikke at få noget at bo i.

 

Søndag d. 22. juli

Vi vågnede op til en flot himmel. Kun ganske lidt skyet, men mest af "det blå".  Vi havde besluttet en cykeltur vi ikke før havde kørt. Passo Valparola og Passo Falzarego. Vi ville køre op fra La Villa-siden, hvilket betød vi først skulle over Passo Pordoi og Campolongo. Herfra nedad hele vejen gennem Covarra til La Villa. Da vi drejede fra i La Villa mod Valparola havde vi allerede kørt 37 km og over 1000 højdemeter, men det var først nu turen skulle begynde. Det var først nu vi kørte ind på veje vi ikke havde kørt før.

Lotte på vej det sidste stykke op på ValparolaPasso Valparola

Fra La Villa til Valparola er der  13,9 km og en højdeforskel på 802 m. Herefter er der kun 1,5 km til Passo Falzarego og vejen falder  små 100 m.   Opkørslen er foholdsvis jævnt stigende hele vejen og fantastisk smuk. Gode udsigtspunkter og specielt de sidste få km, hvor også stigningen ligger ml. 8 og 9% kører man helt inde under klipperne for til sidst at køre op over trægrænsen og over passet i 2192 m højde.Passo Valparola Er man heldig, som denne dag, er der en fantastisk udsigt til de omliggende toppe, hvor de højeste rager op i +3000 m. Under vejs op så vi flere på vej nedad der vinkede mere energisk end normalt. Vi blev enige om de nok var danske og det var p.g.a. min Dannebrogs-trøje.Madpakketid Hvilket blev bekræftet lidt efter da vi lige nøjagtigt nåede at se og hilse på Jens Kasler fra Velo Tours, der som sidste mand i hans selskab, drønede forbi nedad.

Efter vi havde passeret "Valparola", på det flade stykke mellem de to pas parkerede vi cyklerne og satte os ned i vejkanten for at spise den medbraget madpakke og nyde udsigten, lidt i læ for den kølige vind. Fra Falzarego var der så 22 km med et fald på ca. 1100 m ned mod Caprile. En rigtig fin nedkørsel, inden vi igen drejede ind på opkørslen tilPasso Falzarego Fedaia, som ville lede os hjem til Canazei.  Godt 14 km hvor det stiger næsten 1000 m. Vi kender turen så godt, har gjort den mange gange, og ved den er hård. Specielt når vi nærmer os toppen. Det lange lige stykke der uden sving stiger ca, 15%. Hele tiden med udsigt til de sidste sving og selve passet. Og kort før man kommer helt opDen første af 3 lifte til toppen af Marmolada - et stykke med helt op til 19% stigning. Ca. ½-vejs oppe, ved "Malga Ciapela", der hvor den første at de 3 lifte til toppen af Marmolada, har sin start, gjorde vi et kort stop for en Cola, men da skyerne trak lidt sammmen enedes vi om hurtigt at bryde op igen.  Heldigvis blev det kun til 3 dråber regn inden det igen klarede lidt op.

Det havde været en utrolig fin tur, men vi var lidt matte i knæene inden vi kørte hen over det altid imponerende flotte flade stykke, på toppen af  Fedaia.  Den opdæmmede sø med Marmolada Skilt på vej op ad Fedaiaog dens gletcher som baggrund.  Herefter var det blot at rulle de sidste 11 km ned til vores lejlighed  i Canazei.

 

 

Ruten: Canazei, Passo Pordoi, Arabba, Passo Campolungo, Covarra, La Villa, Passo Valparola, Passo Falzarego, Caprile, Passo Fedaia, Canazei.  -   100,2 km og 2830 højdemeter.

 

 

Mandag d. 23. juli

 Man kan ikke besøge området her uden at have kørt den meget berømte ”Sella Ronda”. Det gælder både når man er på cykel og om vinteren på ski. På cykel betyder det fire bjergpas, og med udgangspunkt i Canazei er det ialt 64 km. Turen er garanteret blandt de smukkeste i verden og også omtalt i de tidligere fortællinger om dette område, her på siden. Denne gang blev det ”med uret” rundt, hvilket betyder Passo Sella (2240 m) Passo Gardena (2121 m) Passo Campolongo (1875 m) og til sidst Passo Pordoi (2239 m). Tager man sig god tid og nyder turen, kan man godt få 5 timer til at gå med det. (Turen er også beskrevet I 2006)

Passo Sella     Passo Sella m/Marmolada i baggrunden

Passo Gardena

Undervejs forliste Lotte en drikkedunk, og vi var ved den lokale cykelhandler og supplere.

Ruten er 64 km og 1980 højdemeter.

v/mindesmærket for Fausto Coppi

 

 

 

 

 

 

Da vi igen nåede Canazei var der voldsom aktivitet i den stejle gade foran vores lejlighed. Lastbiler var i færd med at køre mange læs sne ned i den stejle gade, som med gummiged blev planeret til noget der lignede en skibakke.

Flere lastbiler med sne..og så var der skiløb..

Byen og området er blandt mange nok mest kendt for sit skiløb, og selvfølgelig skal de også overfor sommerens turister gøre opmærksom på den aktivitet de alle sammen lever af. Så den pågældende aften drønede højttalerne med musik og reklamer og skiskolens lærere susede på ski ned gennem gaden, enten udklædt eller iklædt deres officielle ski-outfit. Næste morgen var alle spor af aftenens udskejelser fjernet fuldstændig.

 

Tirsdag d. 24 juli.

Vejrudsigten havde ikke været for god, og planerne om at Alice & Frank (som ferierede ca 80 km syd for Canazei) skulle komme forbi til en fælles cykeltur, blev udskudt til mere stabile forhold.  Vejret klarede dog lidt op op ad formiddagen, så vi besluttede at vandre op til ”Col Rodella” (læs om denne tur her).

Hellikopter lige uden for vore vinduer.Bliver "reddet" ned fra rådhuset..Til aften blev vejret igen fint og roligt, men køligt 12 gr. Og igen var der underholdning i bymidte. Denne gang var det det alpine redningskorp der gav opvisning I deres formåen. Fra det lille torv blev der der vist hvorledes man evakuerer pr. helikopter, Personer på en båre blev firet op og ned, og fra kommunekontorets lille altan på tredie sal, på modsat side af vejen, blev der også - via stålwire ned på pladsen - "reddet tilskadekomne".

- Og fra vor lille terrasse havde vi 1. parket og glimrende overblik over hele sceneriet.

 

Onsdag d. 25. juli

Vejret viste sig igen fra sin pæne side, men desværre havde vi igen et afbud fra Kofoed. Denne gang skyldtes det måske mere den megen olie man anvender i Italiens mad. ??  Men vi besluttede os for at holde fast  i vore planer og cykle "Passo Valles". Et pas som vi heller ikke havde været i før. For ikke at skulle cykle den meget trafikerede vej ned gennem Val di Fassa, tog vi bilen til en rasteplads syd for Moena , og startede således med at køre opad et par km tilbage mod Moena.

Pellegrino-stigningen. Mange stykker med 18%I Moena drejer vi ind på Pellegrino-stigningen. 11,5 hårde km., men når man kender turen ( vi har cyklet den et par gang før) gør det ligesom ikke så meget. En trøst kunne være at den er meget værere fra den anden side. Vejen op går meget igennem skov, og ind imellem er der et par hårde passager med stigninger over 15 %, men næsten oppe (1918 m) åbenbarer der sig et overvældende smukt syn. Man bevæger sig op over trægrænsen og kører et par km som er næsten fladt med udsigt til begge sider. Især er det Costabella-rygningen der imponerer, Mt. Pelmo  (3168m)med Cima Uomo (3003 m) som det højeste punkt.

 

Nedad er der iblandt et par stejle passager, hvor hastigheden godt kan blive høj, og det var nok lidt heldigt jeg hørte Lotte pifte bagved, da hendes baghjul var fladt. Det er første gang (tror jeg) vi har haft punktering i Italien.

 

Lotte i sidste sving - Passo VallesEft. 6 km nedad kom afkørslen til Passo Valles og vi bevægede os igen ind på ukendt grund. Selve opkørslen var ca 7 km, og startede ud i forholdsvis tæt skov. Efterhånden som vi kom nærmere toppen fik vi, ud gennem huller I bevoksningen, udsyn til Mt. Pelmo og de imponerende partier omkring den. Og til sidst igen over trægrænsen og frit udsyn til alle sider. Passo Valles (2032 m) var pænt besøgt.

Et smukt pas, der i vejr som I dag inviterer til at sætte sig ned, nyde udsigten, og få lidt til hals og mave. Og det gjorde vi så - inden vi påbegyndte de 22 km nedad mod Predazzo.

 

Efter ca. 10 km nedad skimtede vi et par trøjer vi syntes at kende. Kofoed kendte vore plane for dagen og var kørt modsat vej. Så sammen fortsatte vi nedad til Predazzo - på café - for gensidigt at prale med vore bedrifter. På Cafe i Predazzo

Vi aftalte at fredag skulle være cykelfri og de skulle komme på besøg i Canazei. Og så var der bare få km op gennem Val di Fassa mod Moena hvor bilen stod på en rasteplads.

 Højdekurve 25 juliVor tur over Pelligrino og Valles blev til "kun" 56,6 km og 1540 højdemeter.

 

 

 

Kuota

 

 

 

 

 

Jamen - det er jo Kofoed. !!VejskilteMadpakker

Torsdag d. 26 juli.

 Denne dag gik vi en ”Via Ferrata” Sass de Rocia (som der kan læses om her).

Klar til at køre op på Pordoi

 

Men er man tidligt hjemme kan man jo altid nå at cykle en tur op på Passo Sella

 

 

50 min op - 20 min ned.

12Km - 50 minutter op – og 20 minutter ned igen.

 

 

Kaffe på terrassen

Fredag d. 27 juli

Fredag formiddag. Kofoed på besøg - og en tur I bil til Passo Pordoi.

Midt på eftermiddagen besluttede vi dagen alligevel skulle have lidt cykelindhold, så hvorfor ikke smutte op og se på egnens smukkeste udsigt. Passo Sella. Halvvejs oppe, hvor vejen deler sig til Sella og Pordoi gjorde vi en kort pause, og mens vi slappede lidt af, stoppede en bil for at spørge om vej.

Kuota Northamerica - Poul & Noreen      Kuota Kredo & Sasso Lungo

Det viste sig at være den Nordamerikas Kuota-importør, (Poul Thomas og Noreen) som selvfølgelig blev overrasket over min cykel (Kuota Kredo). Så der var kaffe oppe i passet og cyklen skulle fotograferes foran både det ene og det andet. Og Passo Sella er jo ikke det værste sted at tage billeder.Sidste sol i Canazei

 

Lørdag d. 28 juli.

Vi havde pakket bilen og var klar til afgang kl. 10,00. Så var der kun én time til Bolzano, hvor vi skulle møde Kofoed – og gøre klar til næste uge som var ”Giro Dolomiti 2007”

Inden vi forlod Cesa Soracreppa kom Signora Soracreppa med et firkløver som hun samme morgen havde fundet på kirkegården da hun havde besøgt sin mands grav. Den skulle vi have med på turen som held og lykke til løbet i Bolzano. - og det var jo en fin og god fornemmelse at tage afsted med. !!!!

 Firkløver